Tiger of Sweden

Måske disse mærker kunne være noget?

Vil du vide mere omkring Kategori: Tiger of Sweden?

Vores udvalg af jakkesæt er bredt og stilrent, og vi har noget for enhver smag. Vi har enkle og klassiske metervarer i farver som sort, grå og mørkeblå, men også jakkesæt med strukturer og mønstre, som giver de klassiske snit et moderne twist.

Hvis du søger et jakkesæt med et slankt look, så kig forbi vores butik på Stændertorvet i Roskilde og se vores udvalg. Vi står klar til at hjælpe og guide dig til at finde det perfekte jakkesæt til enhver anledning.

Smoking fra Tiger of Sweden

Hvis du skal til en festlig begivenhed, er en smoking det ultimative udtryk. Hos Tiger of Sweden er pasformen naturligvis slim fit, og reversen kan variere fra sæson til sæson. Men det stilfulde og højtidelige udtryk bevares altid.

Du kan kombinere din smoking med forskelligt tilbehør som slips eller butterfly, alt efter hvilket udtryk du ønsker. Skjorten kan være hvid eller sort, helst med dobbelt manchet, så du kan bruge dine manchetknapper.

Hvis du vil opgradere dine sorte jeans maksimalt, kan du også bruge din smokingjakke med en t-shirt under.

Fra Jakkesæt til Casual Wear

Tiger of Sweden blev grundlagt i Sverige i 1903, og i 1993 blev mærket omdefineret til at fokusere på “A different cut”. Ideen var, at jakkesæt ikke blot skulle være til businessrelaterede og formelle begivenheder, men også til det mere casual udtryk. Fokus blev at enhver blazer skulle kunne styles med jeans, være komfortable og moderigtige.

Pasformene blev mere slanke, men uden at gå på kompromis med komforten og kvaliteten. I 1997 begyndte Tiger of Sweden også at producere og designe tøj til kvinder baseret på samme koncept som herrekollektionerne. Stilen var klassisk og minimalistisk, og tøjet var komfortabelt og af høj kvalitet.

Disse egenskaber er stadig en del af Tiger of Swedens årlige kollektioner i dag. Jeanskollektionerne er også blevet et af brands varemærker, da det falder i tråd med tankegangen om “A different cut”.